Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kyndelmisseløb

Vær med i KYNDELMISSELØBET i Skæring
- Løbet sættes i gang på søndag (31/1) kl. 11.00

Seks lysende hvide guldsten bliver lagt ud seks forskellige steder i Skæring.  De er dekoreret med seks forskellige mønstre.

Stederne kan findes ved at se på de seks billeder, der er placeret herunder. Det er luftfoto, og der er en rund markering, hvor I kan finde stenene.

Når I har fundet de seks sten, kan de byttes i kirken med en af følgende kitposer:

- en pose med lys, der skal dekoreres med lysvoks
- en pose med bivokslys, der skal rulles med en væge i midten

Herforuden vil der i begge poser være gode og søde kyndelmissesager : )

Stenene kan byttes til kyndelmisseposer i dagene:
Mandag den 1. februar fra kl. 9-16 og tirsdag den 2. februar fra kl. 9-16.

God jagt og vi glæder os til at se jer mandag eller tirsdag til den nye udfordring.


Hvorfor kyndelmisseløb?

Kyndelmisse er en gammel kristen helligdag som altid falder den 2. februar.

Ordet kyndelmisse kommer af latin og betyder Lysmesse – altså lysgudstjeneste. Kyndelmisse ligger 40 dage efter Jesu fødsel, som fandt sted juleaften. Det er denne dag - Kyndelmisse dag – at Jesu mor - Jomfru Maria - kunne tage i det jødiske templet – Guds hus - så hun kunne gennemgå den traditionelle renselse og vise det lille barn frem. Man kan ikke læse noget om kyndelmisse i Bibelen, men vi fejrer kyndelmisse på baggrund af en begivenhed som står nævnt i Bibelen. Og det er fremstillingen af den nyfødte Jesus i templet, som man kan læse om i Lukasevangeliet 2,22 (- 33). I evangeliet læser man om Simeon, en ældre mand som Helligånden er kommet til og har fortalt, at Simeon ikke vil dø før han har mødt Messias – Jesus. En dag tager Simeon i templet og det er den samme dag som Jomfru Maria er taget i templet for at gennemgå den traditionelle renselse og fremvise Jesus for Gud. Da Simenon ser Jesus i sin mors favn bryde han ud i takkesang til Gud og omtaler Jesus som ’et lys for alle’. Og da Jesus blev ældre omtalte han sig selv som verdens lys, det kan man læse om i Johannesevangeliet kap. 8,12. Det er grunden til at man til kyndelmisse gudstjeneste tænder lys i kirken.

Men det er ikke den eneste grund til at vi tænder lys – for i kyndelmisse ligger der også et folkeligt element, nemlig at halvdelen af vinteren er gået, når man rammer d. 2 februar. Man tænder derfor også lys for at fejre, at foråret nærmer sig med sine varme og lyse dage.

Kyndelmisse var i gamle dage en ikke-kirkelig markering af vinterens midte. På gammelt dansk kan man også kalde kyndelmisse for Kjørmes Knud. Kjørmes er en sammentrækning af ’kerte’ (lys) og ’messe’ (gudstjeneste). Knud er oprindeligt ikke et navn, men en kort betegnelse for knude. Kjørmes knud - kyndelmisse - er altså et billede på midvinterens knude af hård frost. Vi kender det fra sangen ’Det er hvidt herude’, hvor der står: Kyndelmisse slår sin knude / overmåde hvas og hård. Eller fra sangen ’Sneflokke kommer vrimlende’ hvor der står: Nu kom Kjørmes-Knud.


Husk at det snart er fastelavn – den 14. februar. Kirken vil denne dag lave en online-børnegudstjeneste og sætte et stort fastelavnsris op uden for kirken, som alle kan være med til at pynte op. Her kan man også tage et billede af sin flotte udklædning, sende den til Skæring Kirke og så vil den efterfølgende blive lagt op på hjemmesiden.