FOLKEKIRKENS FAMILIESTØTTE

Stressede morgener, hvor alle kommer skævt ud af døren. Skænderier
med teenageren.Børn, der næsten ikke er til at hive væk fra skærmen.
Konfliktfyldte måltider. Dårlig nattesøvn. Det er ikke nemt at være
forælder. Og en gang imellem kan det være godt at have en udefra at
sparre med om hverdagen i familien.

Ofte skal der faktisk ikke så meget til for at ændre de vaner eller dårlige
mønstre,der gør, at hverdagen er svær, men det kan være svært selv at
se, mens man står i det.

Skærring sogn arbejder sammen med Folkekirkens Familiestøtte,
som støtterforældre,der gerne vil have en bedre hverdag.
Støtten kan bestå afpersonlig sparring fra en forældreven eller via
et kursusforløb.

 

Et nyt perspektiv på hverdagen

Er der noget i jeres hverdag, du gerne vil lave om, men ikke helt ved,
hvordan du skal gribe fat i? Så kan Folkekirkens Familiestøtte være
noget for jer.

Det er ofte små ting, der skal til for at skabe en stor forandring
i hverdagen. Men det kan være svært at lave selv små ting om.
Alle børnefamilier kan havebrug for støtte, viden og værktøjer for at
give familien en bedre hverdag.Vi kan støtte jer i at blive skarpere på de
ting, I gerne vil have ændret, og på hvordan I kan føre dem
ud i dagligdagen.

Det burde vi da selv kunne klare, tænker I måske. Men alle familier kan
køre fast og have brug for at se tingene med andre øjne. Ligesom man
kan have brug for en løbemakker for at få trænet.

 

Tilbud til børnefamilier

Du kan altid kontakte den lokale koordinator og få personlig sparring til
udfordringer i familielivet. Derudover tilbyder Folkekirkens
Familiestøtte velafprøvede forløb for børnefamilier:

Forældreven – En forældreven støtter jer i at skabe de forandringer
derhjemme, som I ønsker. Det kan f.eks. være sparring omkring
det gode måltid eller pligter. Det kan også være en voksen
at tale med, hvis du er alene med børnene.

Plej jeres parforhold (PREP) eller Partjek 
– Et kursusforløb for jer,
der vil styrke jeres parforhold til glæde for hele familien.

Vejen videre efter skilsmisse (KIFF) - Et kursusforløb for jer, der
vil have viden og hjælp til at få børnene og jer selv bedst muligt
igennem en skilsmisse.

Sunde skærmvaner i familien - Et kursusforløb for jer, der vil have
sundere vaner omkring telefoner og tablets i familien.

Alle forløb er uden egenbetaling og tilbydes løbende i de områder,
vi dækker. Du kan tilmelde dig på vores hjemmeside eller via den
lokale koordinator.

 

Bliv forældreven

Som frivillig forældreven støtter du forældre i at skabe de
forandringer i familien,som den lokale koordinator har aftalt med
familien.Det kan f.eks. være det gode måltid,hvordan de kommer
godt ud addøren om morgenen, eller hvordan de får børnene til at
hjælpe i familien.

Som forældreven står du ikke alene. Du kan altid trække på den lokale
koordinator, og du bliver godt klædt på med viden, sparring og bliver en
del af et fællesskab.

Som frivillig skal du igennem et godkendelsesforløb og et introkursus.
Vi stiller ikke kravtil din faglige baggrund, men går op i dine personlige
evner og erfaringer. Du er rolig og god til at lytte, og du kan sætte dig
ind i andres perspektiver.

Du aftaler med den lokale koordinator, hvilke opgaver du
gerne vil hjælpe med, og hvor ofte det passer dig.

Kontakt din lokale koordinator

Helene Rygaard Jensen

Tlf.: 51 60 01 88

E-mail: hrj@km.dk

www.folkekirkensfamiliestotte.dk

Lokal facebookside:  
https://www.facebook.com/folkekirkensfamiliestotteaarhus/

Tilmelding til nyhedsmail: (Link: http://eepurl.com/cU4ba1 )

Del dette:

Kalender